Forfulgt til bal

Forrige fredag var jeg til Spring Ball på Hotel d’Angleterre i København. Formålet med ballet var at indsamle penge for at støtte udsatte børn og unge i Danmark. Stifterne af Rich Without Money Foundation (som det også bliver kaldt) er Julie Zangenberg og Nicklas Bendtner.
Det var et meget flot arrangement, og der var flere som havde doneret fine ting til auktionen. Min mors firma, Katerina Pitzner Diamonds, havde doneret en diamant, som også skulle bortauktioneres samme aften.
Min søster Thalia, min mor og jeg blev (for)fulgt i flere timer under forberedelserne af et tv-hold. De er nemlig igang med at lave nye optagelser med min mor og hendes arbejde som diamanthandler, der skal vises til efteråret. Da jeg selv medvirker senere i programmet i forbindelse med mit eget smykkedesign, er det naturligt, at jeg også medvirkede denne gang. De var således med både med hos frisøren, på vej til ballet og bagefter. Selvom jeg ikke er vild med at blive filmet til tv (og bestemt ikke bryder mig om at se mig selv, når det bliver sendt…), må jeg bare erkende, at det er en super effektiv måde at komme ud med nyheden om sit produkt.
Det er ikke hverdag, at jeg trækker i baltøjet, og gudskelov, fandt jeg en drøm af en balkjole! Både min søster, mor og jeg, fandt alle tre vores kjoler hos Bach Copenhagen.
Vi var meget tilfredse med resultatet af auktionen. Diamanten, som havde en værdi af 15.000 kr., blev solgt for 24.000 kr. til en generøs køber. Pengene gik selvfølgelig direkte til det gode formål! 🙂
Ej hvor sjovt – det jo min kæreste, Morten du har taget selfie med 🙂 Sikke en fin kjole btw!