Årsbal

Val’disere

Uge 7

12767593_1242820562414280_1893359267_n

 

 

Det er nu tre dage siden jeg kom hjem fra Val’disere, som er i Frankrig, til dem der ikke vidste det. Det er den årlige tur med gymnasiet, og vi havde alle set frem til en fed uge med fest, ski og alle sine venner og veninder omkring sig.

I flyet på vej derhen, drak vi shots og hørte høj musik. Det var en meget usædvanlig flyvetur, men samtidig også den sjoveste hidtil! Stemningen og humøret var på det højeste. Da vi endelig var fremme på toppen af bjerget kl.5 om natten/morgenen, var der en flok forvirrede guider, der tog imod os. Vi brugte omkring en time på at finde det sted vi skulle bo i. På trods af at vi boede i den mindste og mest ulækre lille “lejlighed” var det utroligt hyggeligt. Vi boede fem piger sammen, på ca.14 kvadratmeter. Efter blot to dage kunne vi ikke se gulvet længere. Trusser, bh’er, skitøj og sure strømper lå og flød overalt. Klamt alkohol fyldte hele vores såkaldte spisebord, og askebærer stod i vindueskarmen. En hel uge i den lejlighed var top ulækkert, men også en oplevelse for livet. :p

12767265_1242833092413027_1705643551_n12767740_1242810785748591_1213136175_n

Den første dag på ski, bedrog jeg mig ud på en yderst stejl sort pist, med min kæreste Emilio, som også var med i Val D. Det skal lige siges, at han er meget bedre end mig til at stå på ski, hvilket resulterede i,  at det gik alt for hurtigt for mig. Emilio stoppede pludseligt op på pisten, for at se om jeg kunne følge med ham. Jeg kæmpede med at holde farten nede, uden held dog, og i det han stod der midt på pisten, kom jeg bragende ind i ham bagfra og faldt.. Ikke nok med det, gled jeg yderligere omtrent ti meter ned ad bjerget på maven, og fik cirka 2 kg sne ind under jakken, på mit bare maveskind. Jeg kom dog hurtigt efter det og fik børstet sneen af!

Pigerne og jeg fik drukket en masse kopper varm kakao med flødeskum i ugens løb, samt en del glas rose til afterski. Om aftenen tog vi på natklub og dansede til den lyse morgen. Ofte kunne den blive 5-halv 6 om morgenen før vi nåede hjem og i seng. Inden da, kunne det godt ske, at vi rundede det lille lokale pizza-slice sted. Da vi hoppede til køjs sov vi så omtrant tre-fire  timer, indtil vi var ude på ski igen. Gearet var højt hele ugen, og det var ikke noget med at blive hjemme en enkelt aften, selvom man var syg! Vi blev i øvrigt alle syge, blot efter anden dag i det franske. Vi hostede og hakkede, men det skulle ikke forhindre os i at tage ud.

12784373_1242810895748580_1196043182_n 12788277_1242810885748581_618224611_n 12736206_1242810775748592_2110164212_n

Personligt synes jeg, at afterski var den sjoveste begivenhed på dagen. Folk stod i deres ski tøj, med solbriller på og drak vin og kolde øl på toppen af et bjerg. Danske kunstnere kom og spillede for os og der var i det hele taget den fedeste stemning. Jeg syntes det var den sjoveste uge længe og klart en tur jeg ville anbefale at prøve. Savner det allerede og ser frem til næste år. Det er en god oplevelse at dele med sine venner.

12767589_1242810952415241_113045680_n

Knus Elvira <3

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årsbal